Uld kan varierer betydeligt fra én fårerace til en anden. For at kunne bruge ulden til dogmestrik, er det nødvendigt, at fårene har både dækhår og underuld. Disse to typer uld besidder forskellige og afgørende egenskaber, både for fåret og for strikke processen.

Fåreracer, der traditionelt har levet under de barske vejrforhold i Norden med kolde vintre og på regnfulde, vindblæste sletter, har ofte begge typer uld. De lange, stride dækhår fungerer som en ydre beskyttelse for fåret mod forskellige vejrforhold. Samtidig har de en isolerende virkning, der holder på fårets kropsvarme og forhindrer varmetab. Den bløde underuld, der findes under dækhårene, tilfører varme. Nordiske korthalefår, såsom Spælsau, Ertebølle og Lüneburger, er eksempler på racer med denne type uld.

Når vi fremstiller garn med både underuld og dækhår, sikrer underulden, at tråden hænger sammen og gør materialet blødt, mens dækhårene tilfører styrke til tråden og tillader os at trække lange tråde. Underulden bidrager til, at materialet føles blødt, mens dækhårene sikrer, at det er holdbart.

Udover at det er vigtigt at vælge uld med disse egenskaber, er det også afgørende at vælge så lokalt et uld som muligt. Det kan være interessant at udforske ens lokalområde for besætninger af nordiske korthalefår. Ulden kan variere meget fra besætning til besætning. Det er derfor spændende at besøge en gård, hvor man selv kan mærke og se ulden for at vurdere, om den egner sig til ens næste projekt.

Uld har naturlige antibakterielle egenskaber og indeholder lanolin, hvilket hjælper med at afvise både snavs og fugt. Derudover holder ulden dig varm, selv når det regner.