
Før du køber
Den uld vi sælger er rå uld fra den vestjyske hede, som er god til dogmestrik. Dogmestrik er en teknik hvor du trækker tråde af den rå uld, og strikker direkte med dem, du kan lære at dogmestrikke på vores workshops eller give dig i kast med det selv. Du får ulden, lige som den er klippet af fåret. Det vil sige at den ikke er vasket - så der kan godt være et græsstrå og lidt skidt i ulden, men som udgangspunkt er den naturlig ren og fuld af lanolin.
Når du skal købe uld, skal du finde ud af, hvilken mængde du kunne tænke dig at købe. Uld-mængden handler om, hvor tyk en tråd du laver og hvilken pind du strikker på, så det kommer meget an på din strikkestil, og hvad du kunne tænke dig at strikke. Hvis du skal strikke en vest, er 400 gram uld som regel nok, og til en sweater er 600 g ofte nok
Kh Hede <3